"Vi tror på at der findes en uddannelse til alle"

Slider

START PÅ FREMTIDEN

Det er ok at være i tvivl, det kan være svært at vælge uddannelse

Jeg håber, at du gennem læsning af  ”Start på fremtiden”, vil få ny information og inspiration til valg af ungdomsuddannelse.

Hæftet er meget informerende om, hvordan ungdomsuddannelserne er bygget op, hvad de kan bruges til, adgangskrav m.m.

Du kan sætte dig ind i dine muligheder, men det kan ikke stå alene. Det er meget vigtigt, at du får en god snak med dine forældre om det valg, som du har tænkt dig at foretage.

Måske er dine forældre usikre på, hvordan de kan støtte dig i din valgproces. Derfor opfordrer jeg til, at du sammen med dine forældre lytter til de gode råd fra Rie Thomsen, Professor i uddannelsesvejledning, som bl.a. nævner disse fire ting, som er vigtige at være opmærksomme på:

  • Vær åben over for forslag og overvejelser
  • Vær nysgerrig på de forskellige muligheder
  • Vær støttende og bak op om nye forslag og idéer
  • Vær konkret ved at deltage i uddannelsesbesøg og stil konkrete spørgsmål

Husk, det er ok, at du er tvivl. Du er ikke den eneste, der synes, det kan være svært at vælge uddannelse.

Spørg evt. dine forældre eller én fra dit netværk om, hvordan deres karrierevej har været, siden de forlod grundskolen fx job, uddannelse, arbejdspladser, erfaringer og arbejdsopgaver.

Heldigvis kan du, hvis du finder ud af, at den uddannelse du har valgt, af en eller anden grund ikke er noget for dig, altid få hjælp af UU til at vælge en anden vej.

Held og lykke med din start på fremtiden!

Hæftet uddeles til alle elever i 8., 9. og 10. klasse. 

START PÅ FREMTIDEN webudgave

Venlig hilsen

Bjarne Juhl Olesen

leder af UU Kolding